ET TIDSBILLEDE FRA 1936 – FORSTANDER HANS HANSEN OM GÅRDEN FISKBÆK

Forstander Hans Hansen gjorde i årsskriftet status over Gråsten Landbrugsskoles Avlsbrug:

”Svinebesætningen bliver mindre og mindre, man kunne fristes til at spørge, hvor bliver Kortene af? Vi laver Tysklandssvin i Øjeblikket, hvordan Økonomien bliver ved det, må Fremtiden vise”.

”Kortene”, som Hans Hansen omtalte, var de såkaldte svinekort, hvilket var en form for produktionsrettigheder. England, vores hovedaftager af flæsk og bacon, havde i de år sat loft over importen og med henblik på at begrænse produktionen, besluttede den danske regering derfor at indføre et to-prissystem. Fik man tildelt svinekort, gav det ret til at sælge en vis andel eksportsvin til en højere pris end de svin, der ikke kunne eksporteres.

Når der ses bort fra grisene, gik det ellers ganske godt på avlsgården. Høsten i 1935 havde været over al forventning, især for kornet, men roehøsten var heller ikke dårlig. Efter midsommer var der knapt så meget græsning, men af hø blev der dog så rigeligt, at der hele vinteren kunne fodres med 3 gange roer og 2 gange hø.

Grundforbedringsarbejder det år bestod af mergling af de arealer vest for gården, hvor der var lave reaktionstal. Der blev også indlagt vand og centralvarme på avlsgården. Og så blev vejføringen på og omkring skolen reguleret med henblik på at få sat en stopper for et tiltagende pløre og ælte. Meget blev brudt op og i stedet blev et østligt læbælte plantet. Alt dette hang også sammen med, at kommunevejen et par år tidligere var blevet flyttet.

I foråret 1936 blev kornet sået inden april, men da april gav over tre gange så meget nedbør som normalt, blev der først sået roer i maj. Der var ikke den store tiltro til årets kornhøst, men græs- og roemarker tegnede godt.

Fra sin tid som konsulent var Hans Hansen specialist i græsmarker, hvilket fremgår af følgende:

”Vor Markplan er i øvrigt stadig Genstand for stærke Overvejelser; med hensyn til Græsmarksspørgsmålet, da bliver den Kendsgerning mere og mere fastslået, at til den fulde udnyttelse af Bælgplanter hører, at de udnyttes stærkest muligt i Sædskiftet. Det falder os på grund af de yderste Markers daarlige Beliggenhed og bakkede Terrainforhold vanskeligt at tage hele Arealet ind i Sædskiftet, men det, vore ompløjede Hvidkløvermarker har givet os, grænser op til Top-Udbytte af baade Roer og Korn, saa det frister”.

Markarealet fordelte sig det år med græs (48 pct.), roer (15 pct.) og korn (37 pct.).

Kvægbesætningens gennemsnitsudbytte var 178 kg smør og 3,98 pct. fedt. Foderet bestod af kraftfoder (14 pct.), roer (31 pct.), hø (11 pct.), halm (3 pct.) og græs (41 pct.). Alt i alt havde hver ko fået 1700 FE græs og hø. Hans Hansen forudså optimistisk, at man i indeværende år kunne passere det magiske tal 200 kg smør. Hertil kom, at samtlige individer blev anset som kandidater til at komme med på årets dyrskue, ligesom antal køer med tuberkulose svandt mere og mere ind.

Endelig bemærkede Hans Hansen, at æggeproduktionen gik strygende. Et nyt hønsehus var taget i brug det år.