Forside / Uddannelser / Agrarøkonom
Som agrarøkonom kan man typisk indgå i et lederjob på et større landbrug eller som ansat i virksomheder, der forestår bank- eller landbrugsrådgivning. Nogle vælger også at etablere sig som selvstændige, f.eks. med en specialproduktion.
Uddannelsen til agrarøkonom giver både den økonomiske forståelse og de ledelsesmæssige værktøjer, du som faglært landmand har brug for til at tage næste skridt i din karriere, hvad end det er inde for det primære eller beslægtede erhverv.
Du skal være produktionsleder, før du kan læse agrarøkonom.
Agrarøkonom er for dig, der allerede er produktionsleder og ønsker at tage næste skridt mod at blive selvstændig landmand eller få ansvar for ledelse og udvikling i en større organisation. Uddannelsen ruster dig til at arbejde med strategi, projektledelse og innovation – og til at tage det overordnede ansvar for både produktion, organisation og personale.
Skolen tilbyder moderne faciliteter og en tæt tilknytning til erhvervslivet, hvilket giver de studerende de bedste forudsætninger for at opnå succes i en dynamisk branche.
© Gråsten landbrugsskole