Uddannelsens opbygning

Med et studenterforløb kan du afkorte din landmandsuddannelse og blive faglært landmand på 2 år og 11 måneder.

Det komprimerede studenterforløb består af et 10 ugers skoleforløb på grunduddannelsen, 11 ugers skole på 1. hovedforløb, 20 måneders oplæring på et landbrug og 20 ugers skole på 2. hovedforløb.

*I de 20 måneders oplæring kommer man i praktik hos en landmand, for at få noget erhvervserfaring. Hvis man allerede har erhvervserfaring fra tidligere, er det muligt at afkorte sin oplæring med op til 9 måneder, jf. LBKG 2024-08-16 nr. 961 Erhvervsuddannelser § 66 y, stk. 1.
På Gråsten Landbrugsskole har vi opstart af 2. hovedforløb ultimo januar. Derfor, får elever i alt 24 måneders oplæring. 

Det er muligt at bo på skolen under skoleforløbet, hvor du bliver en del af det store fællesskab, som kostskolelivet giver.

For at blive optaget er det et krav, at man har bestået en gymnasial uddannelse.