Grundforløb
10 uger - start i august
En del af undervisningen er praktisk og foregår i skolens stalde og værksteder.
Der undervises også i:
- grundlæggende biologi
- plantekendskab
- husdyr
Obligatoriske kurser som
- § 17 kursus (svejsning)
- medicinkursus
- brandbekæmpelse
De 10 uger afsluttes med et projekt, der indeholder både teoretiske og praktiske opgaver.
Det afsluttende projekt er udgangspunkt for en mundtlig eksamen.
1. hovedforløb
11 uger (vejledende) - august - januar
Dette forløb indeholder en mere teoretisk undervisning bl.a.
- økonomi
- plantedyrkning
- husdyrbiologi
- bæredygtighed og teknik
Som supplement til plante- og teknikundervisningen kan man erhverve sig sprøjtecertifikatets delprøve 1 og 4.
Endelig kan der vælges forskellige valgfrie specialefag.
1. hovedforløbsblokken afsluttes med en tværfaglig opgave
Landbrugsassistent
Du kan vælge at afslutte 1. hovedforløb med en eksamen og herefter afslutte som Landbrugsassistent.
Udover den aflagte eksamen kræver det dog (i de fleste tilfælde) yderligere to måneders praktik efter skoleopholdet.
Oplæring - Trin 1
20 måneder på et landbrug
I oplæringsperioden afprøver du de ting, du har lært på skolen, bliver rutineret i arbejdet og oplever hverdagen i jobbet. Du får praktisk oplæring i de arbejdsområder, der hører til din uddannelse.
Du skal selv finde en læreplads og indgå en skriftlig uddannelsesaftale med lærestedet, men vi vil selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe dig godt på vej.
Vi har et stærkt netværk blandt læremestre og plejer at sige, at når vores grundforløbsklasser er færdige, er der en aftale til alle, som vil landbruget.
Der er flere muligheder, når du skal finde læreplads til uddannelsen efter grundforløbet (hovedforløbet). Du kan finde en virksomhed, der dækker hele dit oplæringsforløb, eller du kan kombinere flere kortere aftaler med flere virksomheder.
Kontakt evt. vores lærepladskonsulenter