På uddannelsens 3 sammenhængende skoleperioder, Grundforløb 1+2, 1. hovedforløb og 2. hovedforløb, tager du både landbrugsfag og gymnasiefag. Uddannelsen indeholder 2 oplæringsperioder, som kan foregå på landbrug i Danmark eller udlandet.
Uddannelsen stiller store boglige krav både i gymnasie- og landbrugsfag.
I starten af uddannelsen bliver du introduceret til alle dele af landbruget, både konventionelt og økologisk. Senere i forløbet skal du vælge, hvad du gerne vil være specialist i.
Vær opmærksom på, at der findes overgangskrav mellem Grundforløb 2 og 1. hovedforløb. Find mere information om kravene via linket nedenfor.