1. & 2. hovedforløb

Oplæring - Trin 1

14 måneder

I oplæringsperioden afprøver du de ting, du har lært på skolen, bliver rutineret i arbejdet og oplever hverdagen i jobbet. Du får praktisk oplæring i de arbejdsområder, der hører til din uddannelse.

Du skal selv finde en læreplads og indgå en skriftlig uddannelsesaftale med lærestedet, men vi vil selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe dig godt på vej.

Vi har et stærkt netværk blandt læremestre og plejer at sige, at når vores grundforløbsklasser er færdige, er der en aftale til alle, som vil landbruget.

Der er flere muligheder, når du skal finde læreplads til uddannelsen efter grundforløbet (hovedforløbet). Du kan finde en virksomhed, der dækker hele dit oplæringsforløb, eller du kan kombinere flere kortere aftaler med flere virksomheder.

Kontakt evt. vores lærepladskonsulenter

1. hovedforløb skoleforløb

16 uger - start i september

Fagene

Der undervises i fag som f.eks. husdyr, planter, teknik, bæredygtighed og økonomi. Derudover vil der være mulighed for at vælge blandt en række valgfag f.eks. svin, kvæg, planteproduktion, teknik, slagtekalve og økologi.

Undervisningsform

Der vil være teoretisk klasseundervisning med praktiske opgaver og øvelser i flere af fagområderne. Hertil kommer, at skolens landbrug inddrages i undervisningen.

Adgangskrav

For at starte på 1. hovedforløb skal man have gennemført Grundforløb 2, landbrugsuddannelsen, med opnåede kompetencer til hovedforløbet, Landmand og have en uddannelsesaftale

Landbrugsassistent

Du kan vælge at afslutte 1. hovedforløb med en eksamen og herefter afslutte som Landbrugsassistent. Udover den aflagte eksamen kræver det dog (i de fleste tilfælde) yderligere to måneders praktik efter skoleopholdet.

Oplæring trin 2

13 måneder

På Trin 2 af oplæring bygger du yderligere på det, som du har lært på Grundforløb 1 og 2, Trin 1 af din oplæring og 1. hovedforløb. 

2. hovedforløb skoleforløb

20 uger - start i februar

Fagene

På 2. hovedforløb afsluttes uddannelsen til Faglært landmand med speciale i enten svin, kvæg, fjerkræ eller planter. I alle specialerne er der mulighed for at vælge økologi.

Er afhængig af det speciale, der vælges, men nogle fag er fælles for alle. Dette gælder f.eks. virksomhedsøkonomi, samfundsfag, bæredygtighed, miljø samt iværksætteri og innovation. Ud over de fag, der hører til det valgte speciale, kan der vælges blandt fag som f.eks. planteværn, teknik, natur- og landskabspleje, finansiering og investering, GPS, grøntsagsproduktion.

Undervisningsform

På 2. hovedforløb er det fortrinsvis teoretisk undervisning, men undervejs inddrages mange praktiske eksempler fra landbruget, ligesom der arbejdes med flere cases på forløbet.

Eksamen

2. hovedforløb afsluttes med eksamen og bevis som Faglært landmand.

Har du spørgsmål?

Kontakt os...

Anette Dalgas Ehlert
Studiesekretær og vejleder
ade@gl.dk
7365 3604

Kirsten Broch Nielsen
Vejleder & Uddannelsesleder
kbn@gl.dk
6162 7724

Christine Fly Christensen
Vejleder
cfc@gl.dk
7365 3605