Når man har været elev på Gråsten Landbrugsskole, kan man holde kontakt med skolen ved at melde sig ind i elevforeningen, som hedder Gråsten Elever.
Hvert år udsender den et årsskrift og det er også elevforeningen, som i samarbejde med skolen arrangerer et årligt elev- og jubilarmøde. Det er en gammel forening – den blev oprettet allerede i i det første skoleår på skolen, så i 2025 fylder den 100 år.

Kort og godt om elevforeningen
Foreningen Gråsten Elever blev oprettet i 1925.
Foreningens formål er dels at være bindeled mellem Gråsten Landbrugsskole og dens tidligere elever, lærere og øvrige medarbejdere, dels at være en støtte for Gråsten Landbrugsskole.
Foreningen afholder et årligt elevmøde på Gråsten Landbrugsskole. Desuden udsender foreningen et årligt elevskrift.
Medlemskab koster 125 kr. årligt, som opkræves i december. Man kan tilmelde sig ved at skrive en mail til foreningens sekretær, landbrugslærer Bent Nielsen, bn@gl.dk.
Foreningens bestyrelse består af 5 medlemmer, hvoraf de 3 er valgt af generalforsamlingen. De 2 øvrige medlemmer er valgt af de 2 seneste årgange, som har uddannet sig til Landmand (2. hovedforløb).

Årsskriftet
Årsskriftet udsendes 1 gang årligt i december.
Blandt artiklerne er forstanderens gennemgang af årets begivenheder på skolen og skolens landbrug. Skolens lærere orienterer i mere fagligt prægede artikler om årets gang i de forskellige driftsgrene på skolens landbrug. Herudover kan der være beretninger fra lærerne om pædagogiske tiltag, ligesom der er reportager fra nogle af årets studieture.
En meget væsentlig del af årsskriftet er ”Nyt fra gamle elever”, hvor årgangsredaktører har samlet nyt om årgangens elever.
Årsskriftet er rigt illustreret med farvefotos og redigeres af foreningens sekretær, landbrugslærer Bent Nielsen, bn@gl.dk

Elevmøde og jubilarsammenkomst
Elevforeningen afholder i samarbejde med Gråsten Landbrugsskole en årlig elev- og jubilarsammenkomst for tidligere elever og ansatte. Tidspunktet for sammenkomsten (normalt i begyndelsen af juni) fastsættes i efteråret 2025.
I forbindelse med elev- og jubilarsammenkomsten afholdes generalforsamling i foreningen “Gråsten Elever”.
Klik her for at se indbydelsen: Indbydelse 2025
Følgende årgange har jubilæum i 2025 (klik og se billedet):