Opbygning og indhold

40 uger - start i januar

Der bliver undervist i forskellige fag, der hører til de 3 større fagområder:

  • Virksomhedsudvikling
  • Landbrugets økonomi og finansiering
  • Strategi og ledelse

I løbet af uddannelsen lærer du om at varetage den økonomiske styring og om at vælge mellem forskellige alternativer inden for finansiering og etablering.

Du lærer også om, hvordan man laver en markedsføringsplan og en salgsstrategi. Endelig vil du i forløbet lære om at udarbejde en langsigtet, strategisk plan samt at forestå projektledelse.

Undervisningsform

Undervisningen er en kombination af klasseundervisning, virksomhedsbesøg, projektopgaver, deltagelse i relevante møder og temadage samt ekskursioner og studieture.

Eksamen

Eksamen er dels en mundtlig eksamen, som er baseret på skriftlig opgave i hver af de 3 fagområder, dels en mundtlig eksamen ud fra et selvvalgt skriftligt opgaveprojekt.