Hvad skal du vide om IT og computer inden du starter?

Vi anbefaler, at du bruger en Windows‑computer.
Vores programmer i undervisningen virker bedst på Windows.

👉 MacBook, Chromebook og lignende kan give problemer, og det vil vi gerne undgå – både for dig og din underviser.

Microsoft Office365 – det klarer skolen

Du behøver ikke at have installeret Word, Excel eller PowerPoint selv. Men har du det fra din tidligere skole, skal du huske at logge af produktet, inden du starter på en ny skole.
Skolen giver dig gratis adgang til Microsoft 365, når du starter.

Inden skolestart skal din computer:

  • ✅ have være tændt, opdateret og testet hjemmefra
  • ✅ virke uden fejl
  • ✅ være logget af din gamle skoles programmer
  • ✅ have plads nok (slet gamle spil, videoer og screenshots)
  • ✅ være klar til skole – ikke kun til YouTube og gaming.

Gråsten Landbrugsskole har en IT ansvarlig på skolen som man er velkommen til at kontakte hvis man er i tvivl om hvad der er af krav til en computer udover det skrevne. Eleverne får adgang til en IT-elevsupport hjemmeside når de er elev på skolen.

Skal du bruge hjælpeprogrammer på din computer, kan du læse mere under SPS-støtte og evt. kontakte skolens kontaktpersoner for at få mere at vide.