I årene før og efter årtusindskiftet var der gang i staldbyggeriet. Groft set foregik det i 4 etaper.

Første etape (1998) var en løsdriftsstald til køer, hvor der samtidig blev installeret malkerobotter. Næste etape (2000) var indretning til søer i løsdrift og nye farestalde, mens tredje etape (2004) var byggeri af ekstra farestalde og stalde til fravænnede grise. Fjerde etape (2007) af hele denne byggesymfoni var en udvidelse af kostalden til en kapacitet på 160 malkekøer og en helt ny ungdyrstald med plads til alle kvier (fra spæd til kælvekvie). Samtidig blev malkerobotterne udskiftet, så der nu var 3 Lely-robotter af nyeste model. Hertil kom indretning af en helt ny kælvnings- og velfærdsafdeling.

Årsagen til den sidste etape skyldtes ikke, at de gamle robotter var nedslidte, men at man ønskede et malkesystem, hvor den nyeste teknik, f.eks. celletalsmåling, kunne anvendes. Ifølge kvæglærer Christian Lund gav den nye ungdyrstald god lejlighed til at iagttage de forskellige indkøringsproblemer, som nyindretning førte med sig. F.eks. ville en del af kvierne hellere ligge ude på gangarealerne end oppe i de nye sengebåse.