Rejsegilde på Gråsten Landbrugsskole: et skridt mod fremtidens læringsmiljø

Fredag den 11. november fejrede vi på Gråsten Landbrugsskole rejsegildet på byggeriet af to specialdesignede læringsrum ved skolens maskinhal. Med sol fra en klar novemberhimmel og godt humør blandt elever, medarbejdere og samarbejdspartnere markerede dagen en vigtig milepæl i projektet, der i fremtiden bl.a. skal favne nutidens og fremtidens digitale teknologier og robotløsninger, i uddannelsen af fremtidens grønne landmænd.

Projektet er støttet med 2.775.000 kroner fra Tietgenfonden, bliver et centralt samlingspunkt for den del af undervisningen, der kobler teknologisk udvikling og bæredygtigt landbrug.

En dag med taknemmelighed og forventning

Stemningen var høj, da Bjarne Ebbesen takkede både håndværkere, samarbejdspartnere og Tietgenfonden for at gøre projektet muligt. Dagen bød ligeledes på varme grillpølser en kold sodavand eller fadøl, som kunne nydes mens kranse og vimpler blev hejst på toppen af byggeriet. Slutteligt skulle et glas smadres i mange stykker, som et symbol for bygningens levetid i antal glasskår – dette havde pedelleder Christian fået æren af og det resulterede heldigvis i mange, mange glasskår.

En vigtig milepæl for landbrugsuddannelsen

Rejsegildet markerede ikke blot fremgangen i byggeriet, men også Gråsten Landbrugsskoles fortsatte engagement i at skabe moderne læringsmiljøer i uddannelsen af fremtidens grønne landmænd. Med støtte fra Tietgenfonden og et stærkt lokalt samarbejde ser skolen frem til at tage de nye faciliteter i brug omkring årsskiftet – til gavn for både elever, lærere og erhvervet.

Læs pressemeddelelsen her