Her findes vejledninger, råd og regler mm. til de forskellige situationer, der kan opstå, når man ønsker at ansætte en lærling eller allerede har en lærling.
En lærling er en investering i fremtiden – både for din bedrift og for dansk landbrug.
Jeg vil gerne have en lærling
Rolle som læremester og virksomhed
For at have en lærling og være læremester skal du have lyst til at arbejde med at uddanne unge mennesker til og i erhvervet.
Vores ønske er, at I som læremestre og virksomhed skal være gode rollemodeller for godt landmandskab. I har en andel i, at eleven bliver en god landmand.
Desuden er det vigtigt, at I viser jer som et eksempel på en god arbejdsplads for alle medarbejdere.
Godkendelse som læreplads
Virksomheden skal være godkendt for at ansætte og uddanne lærlinge. Eksempler:
- Landbrugsassistent
- Landmand planter
- Landmand husdyr
- Jordbrugsmaskinfører
- Særskilt til enkelte specialer
Ansøgning om lærepladsgodkendelse:
Indsend et elektronisk ansøgningsskema til det Faglige Udvalg for Jordbrugets Uddannelse
Hvordan søger jeg en ny lærling
Jo før du søger, jo flere potentielle lærlinge får du.
Vi har en fælles interesse i at formidle lærepladser og stillinger.
Målet er flere faglærte i landbruget.
Send dit stillingsopslag til landbrugsskolen, 4-5 måneder inden du skal bruge eleven.
Stillingsopslaget vil blive hængt op på skolens jobtavle samt mailet videre til hver enkelt elev via skolens intranet.
Hvornår forlader hvilke elever skolen?
Elever | Trin 1 oplæring | Trin 2 oplæring |
---|---|---|
EUD Grundforløb 1 + Grundforløb 2 (forårshold) | juli | |
Grundforløb 2 (efterårshold) | januar | |
EUX Grundforløb 1 + Grundforløb 2 + 1. hovedforløb | juli | |
EUD 1. hovedforløb | januar | |
EUD Studenterforløb | januar |
Faglærte og ledere | |
---|---|
EUD + EUX | juli |
Faglært Landmand | juli |
Produktionsledere | februar |
Agrarøkonomer | februar |
Jeg er ved at ansætte en lærling
Uddannelsesaftale
Herunder finder du links til lærekontrakter.
Løn
Lønnen for lærlinge følger Jordbrugsoverenskomsten mellem GLS-A og 3F.
Virksomheden skal aflønne eleven under både oplæringsperioder og skoleophold, fra den dag uddannelsesaftalen træder i kraft.
Jeg har en lærling
Landbrugsuddannelsen til Faglært Landmand er en vekseluddannelse mellem skole og oplæring.
Lærekontrakt
Find lærekontrakterne, som du har indgået, på virksomhedens side på lærepladsen.dk.
Oplæringserklæring
Der er fastlagte målpinde, som eleven skal oplæres i under trin 1 og trin 2 af læretidsperioden.
Trin 1 oplæringserklæringen til Landbrugsassistent og trin 2 oplæringserklæringen med speciale valg husdyr eller planter er retningsgivende for, hvilke målpinde din lærling skal nå i læretiden hos dig.
I fællesskab mellem læremester, uddannelsesansvarlige og lærlingen opnås de bedste kompetencer ved at drøfte og afsætte målpinde for, hvordan (og på hvilken måde) og hvornår læringen er opnået.
Den udfyldte og underskrevne praktikerklæring skal gives til eleven ved læretidens afslutning og skolen skal modtage en kopi.
Udstationering
Udstationering er en aftale mellem læremester og lærling om at tage en eller flere oplæringsperioder i en anden (godkendt) læreplads i Danmark eller i udlandet.
Lærlingen er under udstationering stadig omfattet af den danske uddannelsesaftale og læremester har ansvar for, at lærlingen modtager relevant erhvervsrettet læring i forhold til uddannelsestrin og specialeretning i udstationeringsperioden i udlandet.
Udstationering støttes af AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) ved udstationering til udlandet.
Læremester kan søge tilskud til lønforskel, rejseudgifter og evt. flytteudgifter.
Ansøgningsfristen for refusion af afholdte udgifter er fire måneder efter udstationeringsperiodens ophør – altså dato for ankomst til DK.
Tilskuddet bliver udbetalt til virksomhedens NemKonto, man får ikke et brev. Udbetalingen kan ses på selvbetjeningen ” Se udbetalinger”.
Hvis aftalen skal ophæves
Vi står til rådighed ved eventuelle udfordringer.
En uddannelsesaftale kan alene opsiges af parterne – altså lærling/elev og virksomhed – og den kan som udgangspunkt ikke opsiges bortset fra under prøvetiden, som er de tre første måneder, eleven er i virksomheden. Der er dog mulighed for gensidig eller ensidig ophævelse under særlige forhold.
Ophævelsen skal ske skriftlig.
Fra vejlederkontorets side vil vi gerne bakke dig og din elev op og vi står derfor til rådighed ved eventuelle udfordringer. Vær opmærksom på den 3 måneders prøvetid og kontakt os gerne i god tid med hensyn til fastholdelse og løsningsmuligheder.