ÅRGANG 1980 – 45-ÅRS JUBILARERNE

Nedtællingen til elevmødet og jubilarsammenkomsten på Gråsten Landbrugsskole er i fuld gang, hvilket markeres med opslag om de enkelte jubilarhold.

Årgang 1980

Holdet med 76 driftslederelever startede i november 1979. Det var midt i en tid med gældspressede landmænd og deraf afledte gældssanerings- og henstandsordninger, hvilket naturligvis også fyldte meget i forstander Filt Jensens betragtninger i årsskriftet. 

Personale

På personalefronten blev den unge Otto Kristensen fra Skørping en del af lærerstaben. Otto overtog planteavlen fra Gedbjerg. I køkkenet blev Asta Gedbjerg assisteret af to køkkenlederelever, Vivi Jensen og Tove Loff, og af Jytte Møller, Lis Gundersen, Bente Hansen og Lone Clausen. I landbruget var der vagtskifte, idet både svinefodermester Anders Jørgensen og kvægfodermester Jørgen K. Nielsen takkede af. De blev erstattet af Chr. Clausen og Jørgen Jørgensen. Otto Østergaard fortsatte som forvalter med assistance af Søren Madsen og Henrik Madsen.

Studieture, årsskrift og elevforening

Det år blev der arrangeret to studieture for driftsledereleverne, som kunne vælge mellem at tage med til enten Norge/Sverige eller Israel. Lærere på Israelsturen var Brusch og Anton Mortensen. 

Lærer Trier besøgte sin gamle kollega, Jens Kirk, som netop havde etableret sig på Strandgaarden i Velling ved Ringkøbing Fjord. Det kom der en fin artikel til årsskriftet ud af.

Holdet valgte Henrik Nissen fra Ø. Gejl, som årgangsrepræsentant i elevforeningen, og Thorbjørn Staugaard, Aabenraa, blev årgangsredaktør. Nuværende redaktør for årgangen er Peter Feldstedt.

Find begivenheden for elevmødet og jubilarsammenkomsten her:

https://www.facebook.com/events/9155176181278215/?acontext=%7B%22event_action_history%22%3A[%7B%22mechanism%22%3A%22your_upcoming_events_unit%22%2C%22surface%22%3A%22bookmark%22%7D]%2C%22ref_notif_type%22%3Anull%7D

Læs mere om elevmødet og jubilarsammenkomsten her: