For et par uger siden havde vi besøg af DK4syd på Gråsten Landbrugsskole. De skulle filme indhold til deres serie “Fremtiden Bæredygtige Fødevarer”
I fjerde afsnit af serien er der fokus på fremtidens landmand, hvorfor de besøgte os og interviewede ansatte samt elever. Et spændende besøg, som der er kommet et flot afsnit ud af!
DK4 skriver selv om afsnittet:
“I dette afsnit af ‘Fremtidens Bæredygtige Fødevareproduktion’ besøger vi Gråsten Landbrugsskole i Sønderjylland – hvor en ny generation af landmænd bliver uddannet til at mestre både ledelse, teknologi og ansvar for naturen. Sammen med elever, ledere, undervisere, interesseorganisationer og politikere stiller vi skarpt på emnet: “Hvem er fremtidens landmand? Og hvordan forbereder vi denne på de muligheder – og de udfordringer – der venter?”
Tak for jeres besøg!