Torsdag d. 24. april afholdte vi på Gråsten Landbrugsskole et infomøde om landbrugets lederuddannelser. 60 unge fik således et indblik i, hvad landbrugets lederuddannelser: produktionslederuddannelsen og Agrarøkonomuddannelsen går ud på.
Mange er interesseret i færdighederne om ledelse, økonomi og optimering, som produktionsleder uddannelsen giver. Til dette fortalte tidligere studerende, Jakob Emil Jacobsen, om, hvordan han bruger de ting, han har lært i sit arbejde, hvor han styrer planteavlen på en større grise- og planteavlsejendom.
Ligeledes fik deltagerne et godt indblik i agrarøkonomens indhold, da tidligere studerende, Kasper Møller, fortalte om, hvordan han bruger sin viden om økonomi, strategi og virksomhedsledelse, som han har fået i forbindelse med sin agrarøkonomuddannelse.
Havde du ikke tid til at deltage i informationsmødet, er du meget velkommen til at kontakte de forløbsansvarlige, Inger Schultz (Produktionslederuddannelsen) eller Bent Kloster (Agrarøkonomuddannelsen).







