Gråsten Landbrugsskole står midt i en spændende byggeproces, hvor fundamentet til de nye læringsrum ved maskinhallen, er ved at blive etableret. Dette er et vigtigt skridt i realiseringen af skolens vision om et innovativt læringsmiljø, tæt forankret i både teori og praksis, og tæt på landbrugsteknologier, biogasanlægget og marker

Fra støtte til handling: Tietgenfondens væsentlige bidrag
Projektet er gjort muligt med støtte fra Tietgenfonden, som har bidraget med 2.775.000 kroner. Denne støtte har haft afgørende betydning for, at Gråsten Landbrugsskole kan fortsætte med at gennemføre initiativer, som fremmer klimabevidsthed og bæredygtighed. Heraf kan visionen om fleksible og teknologisk avancerede læringsrum fortsat realiseres.
Teknolog og læring i ét flow
De nye læringsrum bliver mere end blot rum – de bliver fleksible rum, hvor eleverne kan lære i et samspil mellem teori og praksis. Her bliver fokus bl.a. placeret på nutidens og fremtidens digitale landbrugsteknologier og -løsninger. Læringsrummene skal således styrke elevernes forståelse og refleksion, og ruste fremtidens landmænd til en branche i hastig teknologisk udvikling.
Projektet er samtidig et stort skridt i skolens langsigtede strategi om at integrere mindst én ny teknologi i læringen hvert år.






Har du brug for at blive klogere på projektet, kan du læse pressemeddelelsen om projektet her
I tilfælde af spørgsmål om projektet kan forstander, Bjarne Ebbesen kontaktes på følgende:
Telefon: 2974 7637 eller mail: be@gl.dk