Hos Gråsten Landbrugsskole har vi på vores gård, Fiskbæk, fået en fin og meget lille ny tyrekalv i weekenden. Denne kalv er noget helt særligt, og skolen har af den grund, efter to dage med mange gode forslag og ideer til navne, navngivet den Ferdinand – efter Disney’s Tyren Ferdinand, som hellere ville dufte til blomster, end slås med de andre store tyre.

Fortællingen om Fiskbæks Ferdinand

Med store, runde og nysgerrige øjne, ligger den lille pjuskede tyrekalv Ferdinand, i sin varme halm og ser til, mens den store verden suser forbi. Den lille Ferdinand er meget unik, han er nemlig en anelse mindre end sine fætre og kusiner, som bor lige ved siden af. Jørn og det resterende personale i gårdens kvægstald, formoder nemlig, at den lille tyrekalv har en anelse dværgvækst, hvorfor Ferdinands øjne, knæ og øre, sidder lidt anerledes end hos de andre kalve.

Lidt usikkert kommer den lille Ferdinand på benene, op ad sin varme halm og han træder langsomt frem mod sin mælkespand for at slukke tørsten.

Da Ferdinand trækker hovedet fra mælkespanden igen, ser han op og får øje på alle de undrernde øjne fra staldens ansatte, som står omkring hans bås og kigger ned til ham. De betragter den lille størrelse og nysgerrige sind, med et smil på læben.

Jørn, der er staldens ansvarlige, kan slet ikke stå for Ferdinand. Han tager derfor Ferdinand op i sin favn. Her befinder han sig roligt og stadig nysgerrig – det er tydeligt, at Ferdinand bare er noget særligt.

Jørn sætter Ferdinand ned igen. Ned på jorden, foran Ferdinands egen bås og foran alle de andre kalve. Pludselig sætter Ferdinand i små spring med krum ryg, og suser i retningen af en ansat for derefter at dreje 180 grader mod Jørn igen.

Dog stopper Ferdinand op på halvvejen, fordi han pludseligt må orientere sig. Der var sådan en mærkelig lyd! I sin orientering observerede han store smil og grin fra staldens ansatte, hvilket forklarede den mærkelige lyd. Han rystede sine pjuskede ører, og løb hen mod Jørn igen i små krumspring. Jørn løftede Ferdinand op i sin favn og bar ham tilbage til sin varme bås.

Og her lå Ferdinand, Fiskbæks Ferdinand, igen, og så nysgerrigt til, da verden omkring ham, susede forbi.