1. HF. EUX besøger Naturmælk og økologisk griseproduktion

For nylig var 1. hovedforløb EUX på en spændende tur, hvor fokus var økologisk landbrug. Turen gik først til Naturmælk, som er et andelsejet mejeri i Tinglev, kendt for sin høje kvalitet og kompromisløse tilgang til bæredygtighed. Naturmælk samarbejder med økologiske landmænd i hele landet og arbejder aktivt med klima, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed.

Eleverne fik et unikt indblik i hele værdikæden – fra ko til karton – og så, hvordan en karriere i landbruget kan tage mange former, også uden for mark og stald. Naturmælk er et inspirerende eksempel på, hvordanet økologisk landbrug kan være både grønne og meningsfulde.

Senere gik turen videre til den økologiske griseproducent Jesper Vodder. Her så eleverne søer gå frit udenfor og fik en rundvisning i en næsten færdigbygget smågrisestald – en staldtype, der stadig er sjældent i en økologisk produktion. Oplevelsen gav eleverne en stærkere forståelse for, hvilke valg og investeringer der følger med det at være faglært landmand.

Turen har givet eleverne inspiration og indsigt i, hvordan de kan forme deres egen vej gennem en lærlingeplads i landbruget, og hvilke jobmuligheder som landmand der findes – både i drift, udvikling og produktion.

👉 Bliv klogere på EUX-landmanden