I sidste uge fra tirsdag til torsdag var eleverne fra Agraøkonom på bæredygtighedstur i det danske land. Turen bød på mange spændende besøg, hvor bæredygtighedens mange elementer blev fremlagt og undersøgt. Samtidig bød turen på hyggelige og sociale stunder mellem eleverne!

Butiksbesøg og sightseeing i Aalborg
Den første dag startede ud i Kolding, hvor eleverne her var på butiksbesøg hos Rema 1000. Her blev de klogere på, hvordan Rema 1000 arbejder med bæredygtighed med forbrugeren for øje. Dette ledte til et besøg hos Arlas hovedkontor i Aarhus, hvor bæredygtige tiltag i den cirkulære proces mellem forbruger, producent og landmanden, ligeledes blev undersøgt. Eleverne sluttede dagen af med sightseeing i Aalborg og god mad!
Naturgenopretning og huller i jorden
På anden dagen var første stop hos Vildmosecentret, hvor naturgenopretningen her var i fokus. På baggrund af den grønne trepart, omhandlede elevernes bæredygtighedstur ligeledes de tanker og overvejelser, som naturgenopretningen indebærer.




Dernæst oplevede eleverne på deres vej til næste besøgsstop, enkelte kalkgrave og kridtgrave. Deres næste besøg var hos RGS Nordic – en virksomhed, som renser og recirkulerer bygge- og anlægsaffald, jord og spildevand. Ved dette besøg var det derfor det genanvendelige, som var i fokus.



Pyrolyse og ESG-arbejde
Den sidste dag bød ligeledes på oplevelsesrige besøg, da eleverne først skulle besøg Stiesdal SkyCelan og senere Redet Landbrug. Hos Stiesdal SkyClean blev eleverne klogere på ny teknologi indenfor pyrolyseproces, hvor organisk affald fra landbrug og skovbrug omdannes til biokul, hvilket gør det muligt at producere CO₂-neutralt brændstof, mens CO₂ fjernes fra atmosfæren og lagres i form af biokul.
Herefter besøgte eleverne Lykkegaard Landbrug ApS. Ved dette besøg blev de også præsenteret for brugen af biokul, mens også ESG-arbejdet, der ligeledes bidrager til den bæredygtige tankegang. ESG står for Environmental, Social, and Governance (miljø, sociale forhold og ledelse) og refererer til en virksomheds arbejde med bæredygtighed og samfundsansvar.
