I går aftes afholdte vi et miniarrangement, kaldet Historier fra Udlandspraktikken, for skolens elever. En håndfuld elever, som har været i praktik i udlandet, havde planlagt flotte og spændende power points og historier fra deres oplevelser.
Det var en virkelig hyggelig aften, hvor historierne kunne inspirere de andre elever til deres kommende praktikophold, som de snart skal ud og søge.






