GF1 EUD, GF1 EUX og GF2 EUD har været på introtur, hvor der var fokus på både fællesskab, gode oplevelser og nye bekendtskaber.
For GF1 EUX begyndte turen i Christiansfeld, hvor eleverne kom på en byrundtur og fik mulighed for at opleve den historiske by. Herefter gik turen videre til Årø, hvor programmet stod på parkgolf, en tur i vandet og selvfølgelig også en velfortjent is. Det blev en hyggelig dag med masser af grin og tid til at lære hinanden bedre at kende.
Fra torsdag til fredag overnattede eleverne på Tonneshøj, hvor GF1 EUD og GF2 EUD var samlet. Her fortsatte fællesskabet efter dagens aktiviteter, og eleverne fik mulighed for at være sammen på tværs af holdene.
Fredag bød på gensyn med nogle velkendte ansigter. Vi besøgte nemlig de tidligere EUX-elever Jann og Rasmus, som begge blev færdige hos os i sommers. Derudover besøgte vi Lærke, som sidst i august starter på 1. HF EUD.
Det blev et par gode dage fyldt med oplevelser, fællesskab og nye relationer – en rigtig god måde at skyde skoleåret i gang på.
Tak for en rigtig god introtur!














