Stabil drift og køer i trivsel hos Gråsten Landbrugsskole

Der er perioder i en kvægstald, hvor tingene falder naturligt på plads. Hvor køerne trives, hverdagen hænger sammen, og tallene udvikler sig i en positiv retning, uden at man nødvendigvis kan pege på én afgørende årsag. Lige nu oplever vi netop en sådan periode i kvægstalden på Gråsten Landbrugsskole.

Produktionen ligger stabilt og på et højt niveau, sundheden er god, og der er ro i stalden. Ikke fordi der er gennemført én stor ændring, men fordi mange elementer over tid er blevet justeret og tilpasset, så de understøtter hinanden.

Som driftsleder Jørn selv formulerer det:

“Jeg kan ikke tilskrive det én ting. Jeg kan bare sige, at det i hvert fald ikke er blevet ringere”.

Foderet – kendt grundlag og nye erfaringer

Foderet er en central del af helheden. Vi arbejder med foder, som vi selv producerer – græs, majs og korn – og som vi kender gennem analyser og mange års erfaring. Det giver et solidt fundament i den daglige fodring.

Samtidig prioriterer vi at afprøve nye tiltag i kontrollerede rammer. Ensilerede sukkerroer har siden december været en del af rationerne til malkekøerne. Opstarten gav nogle praktiske erfaringer, blandt andet i forhold til håndtering og stabilitet i siloen. Her blev roerne f.eks. blandet med majs, fordi der var usikkerhed om, hvordan netop håndteringen og stabiliteten ville udarte sig i siloen, hvilket Jørn udtrykker:

“Det drillede lidt i starten. Jeg var bange for de rene roer i silo, fordi de bliver smasket, når de synker sammen”, fortæller Jørn.

Efterhånden, som man er kommet længere ind i stakken, er blandingen mellem majs og roer blevet mere ensartet, og roerne fungerer stabilt i systemet. Om roerne direkte kan aflæses i produktionen, er stadig for tidligt at sige. Dog har de ikke trukket noget i den forkerte retning og giver samtidig værdifuld viden, som vi ser frem til at undersøge nærmere.

Læs mere om roerne fra nyheden her: Efter 25 år genindføres fodersukkerroen i køernes foderplan på Gråsten Landbrugsskole.

I samme periode har vi også fodret med Bovaer. Her har vi erfaret, at køerne ser ud til at trives ligeså godt ved fodring med Bovaer, som uden fodring med Bovaer, når vi ser på køernes mælkeproduktion og sundhed. Læs mere om Bovaer her: Bovaer – Lex

Avl med langsigtet retning

En anden del af helheden ligger i det langsigtede avlsarbejde. Gennem en årrække har vi arbejdet målrettet med NTM (Nordisk Total Merit), som er et samlet avlsindeks. NTM samler en række egenskaber, bl.a. produktion, sundhed, frugtbarhed og holdbarhed, i ét tal, der beskriver køernes samlede genetiske potentiale.

De seneste tal fra DMS – Avlsudvikling (læs avlsudviklingen her: SEGES Innovation) viser, at vores kvier i øjeblikket ligger med et gennemsnitligt NTM på +20,6, mens racens gennemsnit ligger på +14,2 (Holstein racen). Det betyder, at vores kvier genetisk set ligger et stykke over landsgennemsnittet.

NTM er bygget op af delindeks, hvor 100 svarer til racens gennemsnit. Når vi f.eks. ligger på 107,6 i holdbarhed, betyder det, at kvierne genetisk forventes at holde bedre i produktionen end gennemsnittet. Et tal på 108,8 i klovsundhed peger på færre forventede klovproblemer, og 108,0 i hunlig frugtbarhed (koens evne til at blive drægtig) viser gode forudsætninger for reproduktion. Indekstallene er ikke procenter, men et udtryk for, hvor langt over eller under gennemsnittet kvierne ligger.

Kort sagt arbejder vi ikke kun for høj ydelse, men for robuste og funktionelle køer, der kan fungere stabilt i praksis.

Gode “robotkøer”

Vi begyndte tidligt at genomteste kviekalve – en analyse af kalvens arvemasse fra en vævsprøve i øret – for at få et mere præcist grundlag for avlsbeslutninger. Udviklingen over de seneste år viser en jævn fremgang, hvilket vidner om en konsekvent strategi og tålmodigt arbejde.

En del af strategien har også været at avle gode “robotkøer”; køer med et roligt temperament, som selv opsøger malkerobotten, og med en yver- og patteplacering, der passer til robotarmene. Det betyder mindre uro i stalden og en mere stabil hverdag omkring køerne.

Gennem årene har vores samarbejde med Viking – forening ejet af danske kvægbrugere – om avl og reproduktion i stalden, derfor været centralt. Med sparring, vidensdeling og løbende udvikling har vi haft mulighed for både at lære og formidle viden videre om avlsarbejdet.

Teknik, samarbejde og erfaring

I helheden spiller pasning og daglig drift naturligvis også en stor rolle. Rutinerne sidder og mekanikken fungerer. Gennem vores partnerskab og samarbejde med Lely – Lely skaber innovative løsninger til flere aktiviteter i bedriften – har vi blandt andet fået leveret et Vektorsystem for nogle år tilbage. I begyndelsen var systemet en omstilling, men er i dag en integreret og enormt velfungerende del af hverdagen.

Ligesom al anden ny teknologi, krævede det tilpasning, læring og tålmodighed. Dog oplever vi nu, at erfaringerne gennem årene, både med robotter, fodersystemer og managementværktøjer, giver pote. Når teknikken spiller, giver det ro i stalden og overskud til at holde et ekstra godt øje med køerne.

Køer i trivsel og gode tal

Køerne trives, og der er god stemning i stalden. I uge 6 ligger EKM (energikorrigeret mælk) på 47 kg, ydelsen pr. ko pr. dag på 41,8 kg, og den samlede daglige produktion på ca. 7.363 kg mælk. Tallene er fortsat i stigning, og det er vi meget taknemmelige for.

Ydelsen pr. ko pr. dag viser den faktiske mængde mælk, som hver ko i gennemsnit leverer, altså den volumen, der ender i tanken. EKM derimod korrigerer mælken for fedt- og proteinindhold og omregner den til et fælles energiniveau. Derfor kan EKM godt være højere end den faktiske mælkemængde, hvis mælken indeholder relativt meget fedt og protein.

Når både den målte mælkemængde og EKM ligger højt og udvikler sig positivt, tyder det på, at køerne ikke blot producerer meget mælk, men også mælk med et godt energiindhold. Det hænger typisk sammen med god foderudnyttelse og en balanceret energiforsyning.

Et godt samspil

Vi ser det ikke, som et resultat af én beslutning, men af en helhed, der består af et samspil mellem god pasning, stærk genetik, godt foder, velfungerende teknik, samarbejde med dygtige partnere – og ikke mindst, godt management.

Som Jørn nøgternt opsummerer det:

“Det går virkelig godt. Alt virker bare lige nu. Køerne trives, de producerer en masse, vi har enormt god foder, som vi selv producerer, vejret er godt, eleverne er dygtige – det spiller bare”.

Netop derfor handler det om at bevare nysgerrigheden og fortsætte med at måle, justere og dele erfaringer – så udviklingen ikke bliver et mål i sig selv, men et grundlag for læring og faglig formidling.